skändning

substantiv

1. skænding, vanhelligelse

2. også om spøgefulde optagelsesceremonier/indvielsesritualer

På kvällen blir det skändning av de nya studenterna

Om aftenen er der optagelsesceremonier med de nye studenter

Sammensatte udtryk:

flaggskändning; gravskändning; likskändning

flagskænding; gravskænding; ligskænding